Kort sagt: Fraværet af Øresundsargumenter i den svenske ØMU-debat beviser endnu en gang hvor fjernt regionens forudsætninger og problemer ligger den politiske magt i Stockholm.
I stedet for at anvende Øresundsintegrationen som et skoleeksempel på hvad euroen kan gøre lettere, så håndteres Sydsverige stadig som en særinteresse i den daglige politik.
Dette er den første af to Rapidus-analyser om eurospørgsmålet. Næste fredag skriver Keld Broksø om det danske perspektiv på den svenske folkeafstemning.
Af Thomas Frostberg
Øresundsområdet er den indlysende vinder ved et svensk ja i euroafstemningen, efterfulgt af en sandsynlig dansk tilslutning. Det konstateres i rapporter fra både Øresund Industri & Handelskammare og Øresundsinstituttet.
Alligevel optræder Øresund kun i sjældne undtagelsestilfælde i den svenske eurodebat, hvilket kan virke uforståeligt.
Hidtil har ja-siden ikke haft held til at forklare det svenske folk euroens fordele. Argumentet om sikring af freden i Europa føles vældig abstrakt når det kobles til noget så konkret som at skifte kroner ud med euro. Få svenskere oplever en overhængende krigstrussel som kan afværges med en fælles valuta.
Argumenter om øget samhandel med øvrige EU-lande, lavere priser takket være øget konkurrence og dermed højere velstand er også svære at begribe for vælgere der i deres daglige liv ikke opfatter sig som en del af det europæiske marked.
Det ja-siden har brug for er mere nærliggende og stærke argumenter for at overbevise usikre vælgere. Øresund kunne være sådan et eksempel, men hidtil har man glemt det. En enkelt undtagelse er Øresundsminister Berit Andnors besøg i Helsingborg denne uge hvor hun talte sig varm om en svensk eurotilslutning og dens fordele for regionen. Men det var også hendes eneste besøg i Skåne under valgkampen, og andre førende politikere kan ikke påstås at have forfulgt spørgsmålet.
For at sige det helt klart: Det handler ikke om at overtale resten af Sverige til at stemme ja til euroen af solidaritet med Skåne, men om at Øresund kan tjene som en konkret illustration af euroens fordele. Danmark ligger tilstrækkeligt tæt på til at de fleste svenskere kan nikke genkendende til og forstå ræsonnementet. Har man først forstået at euroen er fornuftig i et grænseområde som Øresund, er det ikke svært at indse fordelene i kontakterne mellem Sverige og de europæiske lande som helhed.
Hvorfor benytter de ledende politikere sig så ikke af Øresundsargumentet? Fordi de ikke selv har forstået hvad det er der er ved at ske i vores grænseregion. Langsomt, men sikkert vokser integrationen frem, trods forsinkede skatteaftaler og mangel på politiske initiativer fra Stockholm.
Endnu en gang bliver det tydeligt at Øresundsspørgsmålene betragtes som en særinteresse blandt andre regionale bekymringer, i stedet for at være et centralt politisk vækstspørgsmål i riksdag og regering. Den indstilling har kun ændret sig ganske lidt siden broindvielsen, men nu er løbet snart kørt for landspolitikerne. Indbyggerne ved Øresund er blevet trætte af at vente på Stockholm og begynder nu at skabe integrationen på egen hånd.
Det interessante er at en overgang til euroen i både Sverige og Danmark ikke blot ville give økonomiske og praktiske fordele for Øresundsregionen, men også styrke den politiske uafhængighed af den gamle centralmagt. Måske er det netop derfor at svenske landspolitikere så sjældent taler om fordelene ved euroen for enkelte delregioner i landet…
Her ligger en stor udfordring for skånske politikere og opinionsdannere. At få regeringen og andre politikere på landsniveau til at se Øresundsproblematikken som et vigtigt spørgsmål for landet, ikke som noget der angår dem dernede.
